Miguel Ortega er det nyeste navn på listen over spillere der næste sæson skal tørne ud for Randers Cimbria af 2010 og coach Morten Hansen. Den spanske pointguard er født i 1991 og måler godt 186 cm. Inden det danske eventyr har tiden været brugt i spansk basketball hvor EBA har været højeste niveau - hvilket er den 4. bedste række i spansk basketball.
Det skal blive spændende at se hvor Ortega kommer til at passe ind i coach Hansens run-and-gun angreb. Et angreb og hold der nok også snart bliver krydret med yderligere to udlændinge i form af amerikanske spillere. Om det bliver nye eller gamle ansigter vi får at se i kronjylland må tiden vise. Sikkert er det dog at der er stak talenter der står på spring for at vise deres værd i Randers.
Randers Cimbria starter den nye sæson med en kamp mod Værløse på hjemmebane d. 22. september.