Han har været hjemme og træne med sommeren over - men rygterne sendte ham ikke nødvendigvis til dansk basketball den kommende sæson. Der var er muligheder nævnt, men som tiden skred frem blev de danske options varmere og varmere. Nu er det så sikkert at den danske landsholdsspiller Capser Hesseldal skifter tilværelsen ud med en amerikansk til en dansk.
Han har nemlig indgået en aftale med Hørsholm 79ers - der i øvrigt for kort tid siden også præsenterede Caspers lillesøster, Emilie, som spiller på klubbens damehold. Dermed er de to langlemmede forwards igen samlet i samme klub, præcis som de var det da de begge spillede i Skovbakken.
Efter at have vundet DM guld med Bakken Bears tog Casper Hesseldal til USA. Her spillede han et par steder og slog sig nærmest ned som udenlands dansker. I Wyoming spillede han for Northwest Trappers - men tiden som collegespiller løber jo ud - og nu er han så klar til at forsætte karrieren i Danmark og hos Hørsholm.
Casper Hesseldal er en springstærk spiller der meget gerne vil spille over ringen - i såvel forsvar som angreb. Han er lidt mere en freelancer end en spiller der trives i set-plays. Derfor skal det blive rigtig spændende at se hvordan den nye træner duo i Fire Arena får justeret og indspillet Hesseldal på holdet.
Hørsholm 79ers starter deres turnering søndag d. 23. september på udebane mod netop Hesseldals gamle klub Bakken Bears. Hos Bakken Bears venter så en tidligere Hørsholm 79ers spiller i form af Frederik Hougaard Nielsen - spørgsmålet er så hvem der finder mest glæde i denne gensyns kamp!
Med Hesseldal på plads har 79ers sikret sig lidt størrelse og rebound power, men de er ikke færdige. Der testes stadig et par spillere og man skulle ifølge kilder tættere på været tæt på en powerforward - dertil skulle der også komme en og måske to amerikanske spillere.
Holdet har tabt mange spillere og de spillere man havde sat næsen op efter er heller ikke faldet i turbanen. Alexander Bak, Philip Hertz og Anders Haas er alle taget til USA for at spille collegebasketball. Niels Koch Andreasen der så godt som var på plads, skiftede til Aalborg da studierne sendte ham til nordjylland og det tysk/danske es i Jens Hakanowitz, fandt ikke det job han søgte i Danmark og smuttede derfor tilbage til Tyskland.
Derfor er det klart at Hesseldal er en væsentlig forstærkning for holdet, men der skal mere til hvis de skal gøre sig betydelig i den kommende sæson.