onlinetv.jpg
Seneste blogs

Seneste kommentar

stream_sport_ikon.gif






dk4.gif
Canal Digital Ligaen
dk4klubben.jpg
SPORTEN.DK
diflogo.jpg
CDL: Bears vs Rabbits Optakt
cdl-bbsbbc-480.jpg

Bakken Bears vs Svendborg Rabbits
Torsdag d. 4 marts blænder DK4 op for den sidste tv-kamp inden slutspillet går i gang. Opgøret er mellem rækkens nummer 1 og 2 når Svendborg Rabbits gæster Bakken Bears i Nrgi Arena.

Bakken Bears måtte senest se drømmene om førstepladsen blive forpurret af energiske Aalborg Vikings. Dette kom som et noget overraskende nederlag til medajlefavoritterne fra Bakken Bears. Noget uvant for træner Mads Sigersted blev de samme spillere brugt meget, og Torre Johnson spillede hele 36 min. De to amerikanere var endnu engang de store profiler i en kamp hvor den store bornholmer Chris Christoffersen sad ude med en skade, og det unge centertalent Mads Bloch lå i sengen med sygdom. Torre Johnson lavede 18 point, og tog hele 13 rebounds. Darryl Proctor scorede 20 point og tog hele 4 steals. Skadessituationen kan godt gå hen og blive et problem for Bakken Bears, hvor Andreas Jørgensen og Chris Christoffersen begge sad ude mod Aalborg Vikings, og både Søren Krath og Torre Johnson er tvivlsomme efter håndskader. Det må dog forventes at Mads Bloch er tilbage efter en sygdoms periode.

Svendborg Rabbits var efter Bakken Bears nederlag til Aalborg Vikings sikre på en førsteplads, men det hindrede dem ikke i at slå rækkens nummer 5 - Team FOG Næstved i en tæt affære, hvor kaninerne fra Sydfyn til sidst kunne trække sig sejrrigt ud af opgøret med 94-91. Johnell Smith blev igen den helt store profil med hele 29 point, 5 rebounds og 3 assists. Johnell har været Svendborg Rabbits mest stabile spiller, og bliver en utrolig vigtig profil, hvis en sejr og det psykologiske overtag skal trækkes i hus mod Bakken Bears. En vigtig spiller for Svendborg Rabbits kan blive deres anden amerikaner Dameon Mason der endnu ikke har vist det niveau som man havde håbet da man hentede ham ind i stedet for Bryan Borstellmann. Senest blev det dog til 11 point og 10 rebounds hvilket er det spil som der skal findes frem hvis han skal blive en succes i Svendborg.

Selvom kampen er afgjort bliver det spændende at se styrkeforskellen mellem de to favoritter til at tørne sammen i en DM-finale. Hele basketdanmark snakker om duellen mellem Torre Johnson og Johnell Smith, og det selvom de ikke spiller samme pladser, eller kommer til at dække hinanden op. Jeg tror taktikken fra trænerne vil være den samme som tilfældet i deres forhenværende møder. Mads Sigersted har haft succes med at sætte hans unge guards, i et slags rotationsprincip til at dække op for Johnell Smith. Det betyder at der konstant er friske kræfter til at stresse og presse bolden væk fra Johnell. De har tidligere haft held til at holde bolden væk fra hans hænder, og det kunne meget vel være en succes for et Bakken mandskab. På samme måde blev Dameon Mason hentet til Svendborg for netop at dække forsvar mod typer som Torre Johnson. Det betyder højst sandsynligt at det bliver en kombination af Dameon Mason og Nikolai Iversen der skal dække op for Bakkens største profil nemlig Torre Johnson. Det bliver vigtigt for Svendborg at man ikke overseer Darryl Proctor der i store dele af sæsonen har været Bakkens bedste mand. Derfor bliver det vigtigt ikke at bruge alle kræfterne på at fokusere på Torre Johnson udelukkende.

fullcourtlogo480.jpg

 
Relaterede artikler
Basketball


twitterBilde.jpg

fb_nba_p_dk4.jpg

Sportenkort.dk
facebook.jpg
EKSTRABLADET.DK
kanalLokal.jpg
filmsyn.jpg
cdlink.jpg
yousee.JPG