Richard Jefferson
San Antonio tradede sig til forward Richard Jefferson over
sommeren, og indtil videre har den atletiske swingman ikke levet op til
forventningerne. Men er det egentlig Jeffersons skyld? I New Jersey og
Milwaukee blev han brugt som en bold-dominator. Han havde altså bolden i
hænderne en del, og kunne derfor skabe muligheder for sig selv ved at gå stærkt
mod ringen. I San Antonio er han gået hen og blevet mere af en spot-up skytte,
da Tony Parker, Manu Ginobili og Tim Duncan alle har bolden i hænderne en del.
Dette gør at Jefferson må spille væk fra bolden, og den spil passer ham ikke
særlig godt. Men alt er ikke skidt. Som bekendt er San Antonio ikke et hold der
fokusere meget på den regulære sæson. De er bygget til at være et dybt playoff
hold, og derfor er det godt at have en spiller som Jefferson på holdet, selvom
man ikke bruger alle hans talenter. Skulle Parker eller Ginobili gå ned, kan
Jefferson træde ind og påtage sig en større rolle med bolden, og have en frihed
til at tage flere beslutninger.
Denver og post spil
Selvom Kenyon Martin og Nene starter inde for Denver, er det
ikke ens betydning med at de er holdets bedste post spillere. Utrolig nok er
deres point guard faktisk den mest effektive post spiller på holdet. Chauncey
Billups er med sin imponerende fysisk i stand til at tage mindre point guards
tæt ind til kurven, hvor han derefter selv kan score, eller finde andre
spillere der bevæger sig uden bolden. For det ikke skal være løgn må Nene og
Martin faktisk også rykke sig videre ned på listen. Superstjerne Carmelo
Anthony har siden sin første sæson i ligaen haft et talent for at score med
ryggen mod kurven. Han kombinerer up-and-under bevægelser, fade-aways, og endda
hook skud til at være en af de bedre muligheder for Denver dernede.
J.R. Smith og seriøsitet
Den unge J.R. Smith har gennem den seneste tid manglet at
tage sæsonen seriøst. Han har en tendens til ofte at brokke sig til head coach
George Karl, og det er endda nået det punkt hvor Nuggets overvejer at
suspendere ham, for at give ham en lærestreg. Chauncey Billups var endda ude i
pressen og sige at holdet havde brug for han tog sig sammen, da han er en af de
bedre spillere de har at byde på. Smith er en farlig scoringsmaskine, men hans
defensive arbejde mangler intensitet og lyst. Det er med rette at Smith ofte
bliver anklaget for at være en spiller med fokus på bare én ende af banen.
Tim Duncan rammer 20.000
Der hersker ingen tvivl. Tim Duncan er én af de bedste, hvis
ikke den bedste, power forward i
ligaens historie. Det er blevet til to MVP's i den regulære sæson, tre Finals
MVP's og fire mesterskaber. Mod Houston den 22. januar scorede Duncan på et
jumpshot mod Houston, og ramte altså point nummer 20.000 for sin karriere. Den
33-årige stjerne har allerede formået at gribe 10.000 rebounds, og bliver ved
med at lægge brænde på den pejs der hedder hans karriere.
Kamp info
Søndag aften klokken 19:00 bliver kampen skudt i gang. I studiet
sidder som altid Thomas Bilde og Peter Wang. Denne gang med undertegnede ved
siden af for første gang.
Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den