onlinetv.jpg
Seneste blogs

Seneste kommentar

stream_sport_ikon.gif






dk4.gif
Canal Digital Ligaen
dk4klubben.jpg
SPORTEN.DK
diflogo.jpg
NBA: Amar'e Stoudemire rygter
nba-suns-as3-480.JPG

Hvor skal Amar'e hen?
All-Star power forward Amar'e Stoudemire har spillet hele sin karriere med Phoenix Suns, og var engang en af de mest dynamiske spillere i ligaen. På mange måder er det stadig sagen, men der lægges nu ikke længere skjul på den atletiske spiller har nogle ret store svagheder, samt en stor risiko for at blive skadet.

Stoudemire havde knas med knæene gennem en længere periode, men ser dog ud til at have kvast de problemer nu. Det er dog aldrig sikkert at knæ problemer går helt væk, og derfor er der en risiko for det kunne vende tilbage. Værre og mere påvirkende end nogensinde. Efter han fik knæet nogenlunde på plads, blev det ene problem straks erstattet af et andet. Ved et uheld blev Stoudemire prikket hårdt i øjet sidste år. Han kom sig forholdsvis over det hævede øje, men var så uheldig at han endnu en gang blev ramt, og denne gang var det seriøst. Stoudemire skulle opereres, og måtte i ti dage ligge på maven med hovedet ned af, i 22 timer i døgnet. Hele området omkring hans højre øje var så påvirket at der konstant blev produceret væske, og på et tidspunkt var det så slemt at nogle læger frygtede for han ville miste det. Han måtte drænes for en væske konstant, og skal nu bære briller på banen resten af sin karriere.

Knæskaden og problemet med øjet er i sig selv nok til at skræmme halvdelen af ligaens hold væk fra ham. Men da Stoudemire i en alder af snart 28 stadig har problemer med at etablere sig på den defensive ende og på glasset, gør det ikke sagen bedre. Phoenix overvejer så småt selv at starte om på deres franchise, da point guard Steve Nash, om ikke særlig lang tid, højst sandsynligt vælger at takke af. Derfor er Stoudemire igen landet i midten af en masse trade rygter.

De navne der ofte hopper op er Chicago og New Jersey. De to klubber var begge meget opsatte på at få fat ham sidste februar, men Phoenix besluttede sig for at beholde ham. Chicago har haft brug for en spiller der kan score tæt på kurven i flere år, men det tyder på at Chicago i år tager afstand til Stoudemire i stedet for at forfølge muligheden for en trade. K.C Johnson fra Chicago Tribune rapportere at Chicago ikke føler sig sikre på Amar'e Stoudemire da han ønsker en maksimums kontrakt, og ikke deltager defensivt. Skaderne er også en grund, da de på første hånd har set hvordan en skade kan påvirke en spiller. Luol Deng missede store dele af to sæsoner, og er først i år blevet helt rask igen.

San Antonio Spurs er også blevet nævnt som et hold med interesse, men de har ikke ligefrem smidt sig ind i kapløbet. De holder øje med situationen, og ser om de måske kunne ende med at få Stoudemire billigt, hvilket ikke virker sandsynligt.

Som holdene i NBA kigger på Stoudemire nu, ved de følgende:

- Han kræver en maksimums kontrakt på omkring $100 millioner over fem år
- Han har en historie med skader
- Han kan muligvis miste dele af sit syn på højre øje
- Han deltager ikke defensivt
- Han rebounder ikke nok for en spiller af hans kaliber

Alt det bliver sat i kontrast til hans store egenskab: Scoring. Stoudemire er en af mest eksplosive spillere i ligaen, og vil kunne passe perfekt ind med en hurtig point guard ved siden af sig. Han løber gulvet hårdt, han kan skyde, han kan håndtere bolden og han kan komme på linjen. Men alt det er komplet ligegyldigt hvis han ikke er rask.

Fra et kontrakt perspektiv er der også denne kringle: Stoudemire skal selv ville tage afsted til det hold der trader for ham. Stoudemire er en free agent her til sommer, og intet hold vil opgive gode spillere for bare to måneders leje af ham. Hvis ikke Stoudemire underskriver en kontraktforlængelse, vil holdene simpelthen ikke være interesserede. Da ganske få hold ønsker at se Amar'e Stoudemire på en maksimums kontrakt, er sandsynligheden for et trade lille, med mindre et hold træder frem og siger de gerne vil give ham den kontrakt han ønsker.

Et hold med interesse i Stoudemire skal altså stille sig selv disse spørgsmål, før de trykker på 'accept' knappen:

- Er han $100 millioner værd?
- Er han rask?
- Vil øjet blive et problem?
- Kan vi få ham til at spille forsvar?
- Kan vi få ham til at rebounde?

Med så mange spørgsmålstegn omkring Stoudemire, er intet sikkert lige nu. Men det er forståeligt at hold viser interesse. For han er trods alt en spiller der kan hjælpe med at forvandle et hold til at blive effektivt offensivt. I sidste ende kommer det simpelthen ned til prioritet. Vil NBA klubberne hellere lede efter andre spillere med mindre skades historier, eller vil de hellere spare deres penge til næste sommer? Chicago er et hold der op til flere gange er blevet rapporteret i at have en plan om to free agents til sommer. De ønsker i følge rygterne én af Chris Bosh og Carlos Boozer, og én af Dwyane Wade og Joe Johnson. Det kommer derfor ikke som en overraskelse at Stoudemire ikke ligger i toppen af deres liste. Både Boozer og Bosh er bedre på glasset, gode offensivt, og har ikke nær de samme problemer med hverken øjne eller knæ.

Stoudemire kunne risikere at se sig selv få betydeligt mindre penge i posen til sommer, hvis holdene omkring ligaen føler han ikke længere kan bære et hold. Ingen betaler en maksimums kontrakt for en spiller der skal komplimentere i stedet for komplimenteres. Det bliver en interessant sag at følge i februar.

nba-mortenstigny.png
Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den
 
Relaterede artikler


twitterBilde.jpg

fb_nba_p_dk4.jpg

Sportenkort.dk
facebook.jpg
EKSTRABLADET.DK
kanalLokal.jpg
filmsyn.jpg
cdlink.jpg
yousee.JPG